Overgang i studiet

Bygning og akustik, lyddæmpning og -isolering, bass traps, monitorplacering, møbler.
Nyt svar
Medlemsavatar
PelleB
Forum Donator
Indlæg: 903
Sted: Copenhagen / Aalborg

Overgang i studiet

Indlæg af PelleB »

Hej,

Jeg har fået en pæn lampe i studiet, den er virkelig flot. Men hver gang jeg tænder den, samtidig med at højtalerne er tændt, siger højtalerne en lille kliklyd.

Det er helt sikkert ikke sundt for mit udstyr. Hvad gør jeg ved problemet? Jeg kan huske noget om overgang fra Fysik C, men kan ikke lige finde nogen løsning.

HIILFE

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37674
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Du kan måske fixe problemet ved at have lys og lyd på to separate grupper på din tavle. Det gør de fleste.

F.eks. er mine loftspots (alle 230v, ikke noget med trafoer), loftslampe, standerlampe, bordlampe, kaffemaskine og alle andre stikkontakter (til opladere o.a.) på samme separate gruppe på eltavlen.

De to kontakter ud til mine Furman P1400 ARE'er (som fordeler strømmen videre til hhv. analogt og digitalt gear/playback) sidder derimod på deres egen gruppe.

Det er nemmest at gøre dette fra starten du laver studie, men det kan godt eftermonteres af en elektriker uden at du bliver ruineret.

Bare fordi du har separate grupper er du dog ikke nødvendigvis "home free". Hvis du et eller andet sted i din ejendom har noget der trækker seriøse ampere, især med høj peakværdi, så vil det altid påvirke hele systemet. I sådanne tilfælde kan en softstarter være en løsning, men det kræver både at det pågældende udstyr (som skaber problemet) kan køre med softstarter foran og du har de 10-15.000 kr. det koster at købe og installere en sådan.

Din lampe burde dog være nem at fixe vha. separat gruppe.

Medlemsavatar
ask
Medlem
Indlæg: 123
Sted: København NV

Indlæg af ask »

Har du prøvet at flytte lampen fysisk? Det kan være indstrålet støj, som dine højttalere etc. forstærker – eller hvis det fx er en 500W par-lampe kan det skyldes spændingsfald som Holger beskriver..

Medlemsavatar
Beier
Medlem
Indlæg: 268
Sted: Aalborg

Indlæg af Beier »

Hvis et hurtigt spændingsfald i et hjørne er el-nettet medfører at et apparat tilføjer en klik-lyd til et lydsignal, så må det være et dårligt konstrueret apparat.

Desuden er kortvarige overspændinger i form af korte spidser op omkring 10 normalspændingen, forventelige (fra ting der slukkes/tændes). Derfor har det været god skik (bedste praksis) at konstruere strømforsyninger så de både kan tåle spidser på et par kV, men også "afviser"/bort-filtrerer den slags, så det ikke kan forplante sig til lyd-kredsløb og blive til en hørbar lyd.

Det man får med en separat sikringsgruppe og tilhørende separate el-kabler, er jo bare nogle længere (udrullede) kabler mellem det, der forstyrrer og det, der bliver forstyrret. I praksis er det en form for lavpas-filter (med dyr montage).

Hvordan kommer støjen så ind i udstyret? Det kan godt være via '230 V'-kablet ind gennem strømforsyningen, ind i apparatet og over i signalvejen. Men det kan også godt være at støjen går fra el-kablerne og bliver luftbåren (radiobølger, elektromagnetisk interferens/EMI), og opfanges af et signalkabel, der er tilsluttet en analog indgang. Utilstrækkeligt skærmede kabler er heldigvis nemme at udskifte (og alt andet lige, er det nemmere at immunisere en balanceret forbindelse end en ubalanceret forbindelse).


Et godt forsvar i dybden er både at gøre sit udstyr immunt og kvæle støjkilden.

Er det en mekanisk afbryder, der betjenes, når støjen udsendes?
Mon lampen har en dårlig afbryder, der giver prel og kontakt-støj? Kan du forsøge at tænke lampe med en anden kontakt, altså lade den dårlige være tændt,og så tænde for strømmen med en stikontakt eller en fordelerdåse med en god afbryder? Giver det samme mængde støj? Hvis nej, så er det nok afbryderen selv, der er synderen, og ved at udskifte den til en bedre, kan støjen reduceres (til et uhørligt lavt niveau).

Nyt svar