Planlægning af studie med billeder.

Bygning og akustik, lyddæmpning og -isolering, bass traps, monitorplacering, møbler.
Brugeravatar
henriknygaard
Gearslæber
Gearslæber
Indlæg: 33

Planlægning af studie med billeder.

Indlæg Skrevet: 23. mar 2015, 18:24

Hej derude.

Nu har jeg fået taget et par billeder af det der skal blive mit nye "studie" på bornholm til sommer. for at planlægge bedst muligt og gøre det så økonomisk som muligt søger jeg en masse råd.
Det trænger til en kærlig hånd, men jeg håber at kunne lave et hyggeligt og kreativt rum ud af det. planen er ca at blive boende i 4 år, så jeg tænker at gøre det lidt lækkert, men med så simple midler som muligt.

jeg har lavet en tegning i floorplanner hvor der er et bord, stol, højtalere og resten er ellers basstraps, absorbers.
grunden til jeg gerne vil have råd, er at rummet er MEGET småt og ikke nok med det er loftet ikke lige, så jeg håber at i har en ide om hvordan man tackler sådan en situation.

billede 1: viser front væggen hvor jeg vil sætte højtalere. som vist på floor planner vil jeg lave hjørne traps. jeg tænker i stil med højhus videoerne.
billede 2: er bagvæg, hvor jeg tænker at sætte terrænbatts for vinduet og lige ledes lave en "madras" af terræn jeg kan hænge for døren. under vinduet skal der med tiden stå en hylde med mixerpult.
billede 3: man kan ane på billede 3 at der et skråt træloft. der går fra at være 2,10 højt til at være 1,70 ved bagvæggen.
Billede 4: for at give en ide om materiale
Billede 5: floorplanner

jeg har et tykt gulvtæppe jeg kan ligge derud, både for varme og gøre det hyggeligere.

handler det i princippet om at få så meget rockwoll jeg overhovedet kan presse ind i det rum? da det er så småt og skævt?
eller vil det være bedre at få højtalerene helt op mod frontvæggen, så der er længere for lydbølgerne ned mod endevæggen?

håber på et par gode råd, så jeg ikke smider penge ud af vinduet ved akustik regulering.


foto1tillyd.jpg
billede 1
foto1tillyd.jpg (345.31 KiB) Vist 1634 gange

foto 2 til lyd.jpg
foto 2 til lyd.jpg (407.49 KiB) Vist 1633 gange

foto3 till lud.jpg
foto3 till lud.jpg (358.81 KiB) Vist 1633 gange

foto4tillyd.jpg
foto4tillyd.jpg (353.99 KiB) Vist 1632 gange

Skærmbillede 2015-03-23 kl.jpg
Skærmbillede 2015-03-23 kl.jpg (121.11 KiB) Vist 1630 gange
fred
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1194

Re: Planlægning af studie med billeder.

Indlæg Skrevet: 25. mar 2015, 18:08

Nu når der ikke er andre der melder sig på banen, kan jeg godt prøve at hjælpe med min spinkle viden om akustik, og lad os tage udgangspunkt i de tanker du allerede har haft :)

- Rummets dimmensioner bliver aldrig gode til det her formål, og normalt ville jeg stille bordet i enden med lavest til loftet, men her er det åbenlyst, at du skal gøre det direkte omvendte. Derved har du plads til en cloud(som sagtens kan være lavet af de basstraps du refererer til) over din arbejdsstation og her er der længst til de første refleksionsflader.
- Byg endelig dine cornertraps, for det er der, at der er mest bang for the buck, men ryk gerne dine basstraps tættere på cornertrapsne, så de bedre tangerer højttalerne(tænk evt. på tricket med at få en ven til at holde et spejl, og derved justere hvor på væggen lyden fra højttalerne reflekterer ind på din primære lytteposition).
- Jeg går ud fra, at det er muligt at rive den lille skillemur ned + de ellers skønne fliser ved vinduet, og så ganske rigtig, få dæmpet så meget på bagvægen som overhoved muligt. Det er nok vigtigere, at få dæmpet så godt som muligt bagtil, i stedet for at tænke på traps på sidevæggene bag din lytteposition. Og så husk, du også har en frontvæg, som også har en tidlig refleksion.
- Sidst men ikke mindst; se om du kan lave et gulv oven på den hårde beton. Der er mange billige flotte gulve, og så smid en smule isolering under og lad det hvile på nogen gummi-fødder eller andre smarte løsninger, men selvfølgelig uden, at det tager for meget af højden i rummet. Gulvtæppet forbliver nok mest for hyggens skyld.
Brugeravatar
Madelaire
Producer
Producer
Indlæg: 424
Sted: København

Re: Planlægning af studie med billeder.

Indlæg Skrevet: 25. mar 2015, 22:18

Jeg ville nok droppe tæppet grundet fugtopstigning fra fundamentet/ gulvet og risiko for skimmel. Mht at lægge gulv, som der bliver foreslået, så er det en mulighed. Men igen ville jeg droppe isolering direkte på gulvet af samme grund som det med tæppet :) Og ja, pas på du ikke spiser for meget højde.
fred
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1194

Re: Planlægning af studie med billeder.

Indlæg Skrevet: 25. mar 2015, 22:50

Madelaire skrev:Jeg ville nok droppe tæppet grundet fugtopstigning fra fundamentet/ gulvet og risiko for skimmel. Mht at lægge gulv, som der bliver foreslået, så er det en mulighed. Men igen ville jeg droppe isolering direkte på gulvet af samme grund som det med tæppet :) Og ja, pas på du ikke spiser for meget højde.


Jeg tror ikke, at fugt kan blive den helt store problematik, hvis man kan lægge noget dampspærre i gulvet.
Brugeravatar
Hald
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 7402
Sted: Vind / Holstebro

Re: Planlægning af studie med billeder.

Indlæg Skrevet: 26. mar 2015, 10:06

Jeg ville nok sætte en cloud op over bordet til at tage reflektioner fra loft og øverste hjørne foran dig.

Den jeg satte op i mit værelse (ca. samme mål) gjorde en kæmpe forskel.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 9 år med ørene i lydmaskinen -
fred
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1194

Re: Planlægning af studie med billeder.

Indlæg Skrevet: 26. mar 2015, 20:09

Hald skrev:Jeg ville nok sætte en cloud op over bordet til at tage reflektioner fra loft og øverste hjørne foran dig.

Den jeg satte op i mit værelse (ca. samme mål) gjorde en kæmpe forskel.


Præcis.

Tilbage til "Studiebygning & Akustik"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster