Vindue til gipsvæg

Bygning og akustik, lyddæmpning og -isolering, bass traps, monitorplacering, møbler.
Brugeravatar
Magic Pants
Producer
Producer
Indlæg: 275
Sted: Østerbro, København

Vindue til gipsvæg

Indlæg Skrevet: 21. aug 2010, 16:46

Hejsa.
Jeg skal have sat et vindue i en skillevæg mellem indspilning og kontrolrum. Grundet en masse faktorer kommer der kun til at være én gipsvæg med 3 lag gips på hver side.
Den væg, skal vi nu have sat et vindue i. Jeg har ledt mangt og meget på forummet, men det eneste der kommer frem, er løsninger på vægge med formatet; gips-rockwool-luft-rockwool-gips.
Jeg har brug for én bruger, der har erfaring med køb af vinduer. Målene er ikke endegyldigt afgørende. Væggens mål er 400x240 cm. Tykkelsen er normal med 3 lag gips.
Det er jo en f*cking jungle at skulle finde et vindue, når man er håndværkerspasser.

På forhånd tak

Klaus
Brugeravatar
pedemeyer
Executive Producer
Executive Producer
Indlæg: 548
Sted: Herlev

Re: Vindue til gipsvæg

Indlæg Skrevet: 22. aug 2010, 04:27

Hej.
Med kun én væg, uden dobbelt konstruktion, vil der være en del lyd i kontrolrummet alligevel, så spørgsmålet er måske, hvor meget du skal ofre på vinduet.

Du skriver "normal tykkelse væg...", det er da ret åbent begreb :) , men hvis der nu var mulighed for en bred karm, så ville dobbelt (eller 3 dobbelt) rude være et bud på et vindue. Med forskellige tykkelser glas (og evt. den midterste rude på skrå ved brug af 3 lag).

Der er selvfølgelig lidt svært at vide præsic, hvordan dine odds står, når man ikke ved, hvordan du ellers har indrettet dig.
Men det er helt klart, at lyd er ubarmhjertigt.
Det finder vej ligesom vand, og hvis lyden alligevel slipper igennem gulvet, loftet eller væggen, så kan du sætte 100 lag i vinduet..,
.., uden at opnå andet end et par nuller mindre på kontoen.

.., nu kan jeg ligesom fornemme at du har lavet væggen, men har du set på løsningen med forskudte lægter?
Den fylder næsten ingenting mere end almindeligt, men give væsentlig bedre isolering.

Tjek den hér,( illustration nr. 4 fra oven): http://www.stcratings.com/assemblies.html#05

Held og lykke
Pede Meyer
Music is the voice of god.
Brugeravatar
Rolfvp
Tekniker
Tekniker
Indlæg: 175
Sted: 2300 København S

Re: Vindue til gipsvæg

Indlæg Skrevet: 23. aug 2010, 13:48

Lav vinduet så lille som muligt for at minimere det svage led. Køb noget karmtræ og lav selv karmen. Find gerne noget karmtræ der har den rigtige dybde i forhold til at du har 2x3 lag gips på regel. Sæt træregler i de stålregler der danner de lodrette linier i vindueslysningen så du kan skrue karmen fast her. Der skal være plads imellem karm og lysning (ca. 2 cm) til kiler (kun kiler i de 2 lodrette linier, der hvor du skal skrue skruer i) og PU fugeskum som du skærer til når det er tørt.

Køb lyd termovindue f.eks på http://www.interglas.dk Sæt vinduet i med glasbånd og lister. Glasbånd på begge sider af ruden, altså på karmfals og lister.

Materialeudgifter ca. 3-400 kr hvis vinduet er ca 80x60cm
Brugeravatar
Magic Pants
Producer
Producer
Indlæg: 275
Sted: Østerbro, København

Re: Vindue til gipsvæg

Indlæg Skrevet: 23. aug 2010, 18:33

Hej begge og mange tak for jeres svar.

Jeg har nu fået nøglerne til lejemålet og kan nu give nogle mere konkrete spørgsmål.

Lejemålet er et 60m2 stort rum, der er skilt af en gipsvæg med en dør i.
Væggen er lavet af trælægter med rockwool og 2 lag gips på hver side.
Grundet tidspres, er det ikke muligt, at skaffe en termorude som vi kan sætte i. Tidspresset er, at den handymand, der kan hjælpe mig, kun har fri torsdag/fredag.

Vi har nu besluttet, at vi vil pille gipsen af væggen inde i indspilningsrummet.
Derefter laver vi endnu en gipsvæg inde i indspilningsrummet, så vi overholder gips>masse>luft>masse>gips princippet med 100mm luft imellem de 2 vægge.
Indtil jeg så www.interglas.dk linket, ville jeg egentlig have haft en glarmester til at skære mig 2 ruder, som jeg så ville lave en karm til selv.
Nu hvor der kommer 2 vægge, vil vi selvfølgelig blive nødt til at sætte en rude i hver væg.

Jeg må indrømme, at jeg er utrolig dårlig til at gennemskue konstruktionen med karmen, som man køber selv og skærer til. Jeg går ud fra, at karmtræet f.eks. er sådan noget her; http://www.kbhlistefabrik.dk/Karmtr%C3%A6.htm
Det var bare lige 1. hit på Googlesøgning på "karmtræ"

Den eksisterende gipsvæg ved jeg ikke hvad jeg skal stille op med, for at få "møflet" ruden i?
De lodrette lægter, fra gulv til loft, skal jo skæres over i den eksisterende væg, for at jeg kan få plads til ruden.
Ville det være bedst, at pille gipsen af begge sider på den eksisterende væg, så man bedre kunne komme til at arbejde?
Væggen er ikke mere end 12m2, så 6-8 ekstra gipsplader fra, eller til, gør ingen forskel i prisen for os.

Jeg er på vej i studiet, så jeg kan tage mål og tage billeder. Det gør sikkert det hele lidt nemmere.
Jeg vender tilbage sendere med billeder.

Håber meget I kan hjælpe.
Brugeravatar
Rolfvp
Tekniker
Tekniker
Indlæg: 175
Sted: 2300 København S

Re: Vindue til gipsvæg

Indlæg Skrevet: 23. aug 2010, 19:21

Mit forslag til vindue er lavet under forudsætning af at vinduet skal sættes i en eksisterende væg med 2x3 lag gips på hver side af fælles reglar. Hvis du laver konstruktionen om, som du har beskrevet med masse-luft-masse, så skal du lave en vindueskonstruktion der er optimeret til denne konstruktion. Du skal ikke lave den jeg har beskrevet.

Der findes masser af gode resourcer med info om hvordan dette skal gøres. Jeg har desværre ikke tid til at give dig links lige nu men det er der sikkert nogen andre der har :-D

Det lyder umiddelbart som en god ide at fjerne det ene lag gips og bygge en nr 2 væg op efter masse-luft-masse princip. Du skal bare være opmærksom på 1000 andre ting :wink: som stadigvæk kan ødelægge din fine dobbelt væg: gennemgående radiatorrør, gulv/loft konstruktion, manglende fugning, døre (ja du skal jo så også lave en ny dobbelt dør), lyd der kommer via trappeopgang, entré osv osv.
Brugeravatar
Rolfvp
Tekniker
Tekniker
Indlæg: 175
Sted: 2300 København S

Re: Vindue til gipsvæg

Indlæg Skrevet: 24. aug 2010, 17:24

Her finder du god info: John Sayers' Recording Studio Design Forum

http://www.johnlsayers.com/phpBB2/index.php

Basic double window
http://www.johnlsayers.com/phpBB2/viewt ... c&start=15

REFERENCE AREA - Useful threads/links
http://www.johnlsayers.com/phpBB2/viewtopic.php?p=15622
Brugeravatar
nkholst
Tekniker
Tekniker
Indlæg: 196

Re: Vindue til gipsvæg

Indlæg Skrevet: 15. okt 2010, 11:41

Jeg bygger gerne dit vindue, men jeg bor i Odense. Jeg har en glarmester lige rundt om hjørnet samt matrialer stående, da jeg selv er i gang med studiebyggeri. Har bygget en del lydvinduer efterhånden. Man skal være meget præcis med glasbånd og tætningslister vil jeg lige sige inden du evt selv går igang.

Jeg gør følgende : Skærer strimler (30mm MDF) som passer til vægens tykkelse. Derefter skærer jeg strimler (22mm MDF) som skal lave afstanden mellem de to glas. Her kan man skærer dem i feks 5cm bredde og evt vælge at kile dem, så en af sidderne for et skråstillet glas. Denne strimmel limer og skyder jeg fast på karmen. Således har du en ramme. Nu klæber du glasbånd på rammen og på dine glaslister (købes). Wubti, du har en fin rude 8-)

Hilsen Tømre-Snedkeren
Fhansen
Groupie
Groupie
Indlæg: 1

Re: Vindue til gipsvæg

Indlæg Skrevet: 7. apr 2015, 08:42

Hvis andre får brug for det, så har jeg lige handlet lidt tætningslister og glasbånd på denne side: profillageret.dk

Tilbage til "Studiebygning & Akustik"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster