Lydisolere mit kontor - (soveværelse ved siden af)

Bygning og akustik, lyddæmpning og -isolering, bass traps, monitorplacering, møbler.
Nyt svar
Default avatar
Nooiz
Medlem
Indlæg: 1

Lydisolere mit kontor - (soveværelse ved siden af)

Indlæg af Nooiz »

Hejsa Lydmaskinen

Jeg er igang med at indrette mit kontor i vores nye hus. Problemet er bare at soveværelset ligger lige ved siden af, og at kæresten påstår hun kan høre alt hvad jeg siger igennem væggen.... Jeg har derfor tænkt ud i at lydisolere rummet på en eller anden måde, men hvordan?

Rummet er ikke ret stort i sig selv, så hvis man skulle bygge en væk op, ville det æde noget af den lille plads der i forvejen er. Ville det overhovedet hjælpe at smække en lyddæmpende dør i? og smide noget lydabsorberende materiale op på væggen?

Jeg sidder primært og spiller, samt arbejder på kontoret til sent på aften, da jeg kører noget selvstændigt ved siden af, som gør at jeg skal sidde sent oppe om aften for at snakke med forhandlere.

Mvh en ny bruger.

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 10829
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Velkommen til Nooiz :-)

Den er svær, du ender jo nok med at skulle bygge en mur, eller måske lave den der allerede er tungere. Det mest lyddæmpende er jo med luft imellem, og selv hvis du laver det efter alle kunstens regler, kan du risikere at lyden bevæger sig igennem loft og gulv også.

Mange af de ting vi laver med isolering og stof i lydstudier, er mest for at dæmpe lyden i det lokale vi optager eller arbejder i. Mit studie tager ikke hensyn til min kones lokale op ad det, der er bassen ulidelig høj, hvor den inde hos mig virker kontrolleret og i fin niveau med resten.

Der kommer nok flere forslag fra andre herinde, men hvis ikke, så er det måske en tømrer du skal spørge til at lave væggen mere lyddød, nogle gange kan de nogle tricks.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 14 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
Graceville
Medlem
Indlæg: 2762
Sted: 2300

Indlæg af Graceville »

Det er svært at sige, om det er væggen der er meget tynd eller det er lyden i rummet der forstærker sig selv fordi frekvenserne ramler sammen & gør det højere, eller begge dele.

Du kan starte med absorbere i loftet, måske kan du kigge efter nogen gennem dit firma som er pæne, eller sænke loftet med et nedhængt skinnesystem med rockfonplader i (dyr løsning). Så mister du heller ikke kvadratmeter.

Dernæst, hvis du ikke er tilfreds absorberende paneler på væggene, dvs. store trærammer med rockwoll & pladevat inde bag noget stof.

Alternativt et brugt i DBA, hvis det findes, kasseret fra kontor.

Alternativt igen, bygge en 'sky' af rockwoll bats, opskriften findes i et eller flere underfora i denne kategori Studiebygning & Akustik.

Hvis det ikke hjælper, så er der kun parterapeut & stresscoach tilbage.
Medlemsprofil midlertidig deaktiveret af eget valg

Medlemsavatar
Graceville
Medlem
Indlæg: 2762
Sted: 2300

Indlæg af Graceville »

.... eller som Hald skriver, en ekstra væg.
Medlemsprofil midlertidig deaktiveret af eget valg

Medlemsavatar
SustainerPlayer
Medlem
Indlæg: 12411
Sted: På kanten

Indlæg af SustainerPlayer »

Clouds, akustikplader/lofter og absorbers lydisolerer ikke det mindste. Desværre.

Lydisolering er kun via konstruktion af lokalet.

Medlemsavatar
benjisan
Medlem
Indlæg: 3504
Sted: Østerbro, København

Indlæg af benjisan »

SustainerPlayer skrev:Clouds, akustikplader/lofter og absorbers lydisolerer ikke det mindste. Desværre.

Lydisolering er kun via konstruktion af lokalet.
This! :)

Medlemsavatar
scofield
Medlem
Indlæg: 223

Indlæg af scofield »

Lave et skelet af fx træ og monter et par lag gipsplade, så det fylder hele væggen ind mod soveværelset. Monter på gummi/gummifuge, så den ikke har direkte forbindelse til resten af konstruktionen.

Nå ja, og som de andre også er inde på hjælpe absorption intet på transmissionen af lyd til de tilstødende rum.

Medlemsavatar
Hugo
Forum Donator
Indlæg: 1943
Sted: UdkantsDanmark

Indlæg af Hugo »

Som tidligere håndværker, kan jeg fortælle dig, at det for det meste vil være spild af penge og arbejde blot at stille lette skillevægge op.
Jeg bor selv i et hus fra 1860, hvor alle skillevægge er bygget af ubrændte mursten.
Sådan nogle vægge er i stand til at bremse 99,9 % af al lyd, selv lave frekvenser.
Ulempen ved moderne materialer er at de er for luftige, eller for hårde, og hvis man tilmed placerer dem oven på et let gulv og slutter dem ved et let loft virker det ikke meget.
Har du overvejet at problemet kan løses enkelt og billigt (600-2500.-) med et par kvalitets hovedtelefoner?
Aldrig har så stor en idiot haft så lidt forstand på så mange plug-ins

https://soundcloud.com/user-469072941

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 10829
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Hugo skrev: Har du overvejet at problemet kan løses enkelt og billigt (600-2500.-) med et par kvalitets hovedtelefoner?
Det tænker jeg også på, men da hun kan hører ham snakke telefon om aftenen når hun har lagt sig til ro i soveværelset, og han driver forretning, er det vist ikke løsningen.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 14 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
Smittefar
Forum Donator
Indlæg: 5191
Sted: Søborg

Indlæg af Smittefar »

Det er et nyt hus - I er ved at indrette jer - ER det helt umuligt at forestille sig, at i fandt et andet værelse til enten soveværelse eller studie.

Problemet KAN løses, men det bliver tonserdyrt.
Find mig på: Youtube | Facebook | Hjemmeside - eller i mit band Jump

Medlemsavatar
Hugo
Forum Donator
Indlæg: 1943
Sted: UdkantsDanmark

Indlæg af Hugo »

Hald skrev: Det tænker jeg også på, men da hun kan hører ham snakke telefon om aftenen når hun har lagt sig til ro i soveværelset
Så en combi måske. En let isolering kan ikke modstå 2 x 100 W bass, men nok en dæmpet stemme.
De 100 W ku´ så foregå med bøffer på :puke:
Og ja, smittefar har fat i noget. Nu ved vi ikke hvordan huset ser ud, men!!!
Aldrig har så stor en idiot haft så lidt forstand på så mange plug-ins

https://soundcloud.com/user-469072941

Medlemsavatar
Michailov
Medlem
Indlæg: 310
Sted: Sjælland

Indlæg af Michailov »

Det er jo lidt svært når man ikke ved noget om konstruktionen overhovedet. Men som jeg læste for mange år siden i mix magazine er det nemmeste sted at starte med at tjekke alle huller i rummet - og det giver sådan set fint mening .... start med døren, slutter den tæt- også i bunden? er det en fyldningsdør eller en billig papkonstruktion, er der nøglehul i? Stikkontakter, sidder de tæt til væggen?
er der isolering i væggen? (forudsat at det er gipslag)
hvad med loftet (er der kælder)?

Hvis du kan lave dit rum tæt og det i øvrigt er lavet på normal vis, burde du kunne lukke for almindelig snak.
hvis du så har brug for mere end det, så overvej en branddør, de slutter tæt og er af et tungere materiale end en almindelig inderdør.
Hvis det ikke er nok, så overvej at lav en letvægt der er isoleret ind mod din kones værelse (ideelt hele rummet). Her er det en god ide at brug tid på at læse om konstruktion af vægge til studier så du ikke kommer til at lave dumme og dyre fejl.
og herfra er det en jagt på de sidste procenter... og de er som regel altid de dyreste.

håber det kan bruges
modsat hvad mange tror så har I nok ret!

Nyt svar