Enheder brændt af. Hvorfor!?

Live, PA, scenelyd, diskotek, og trådløst udstyr.
Stefan M
Kaffedreng
Kaffedreng
Indlæg: 11
Sted: København

Enheder brændt af. Hvorfor!?

Indlæg Skrevet: 11. nov 2017, 14:11

Igår brændte jeg mine enheder af. Jeg har siden gruplet over hvordan det kunne ske, og håber derfor at i kan hjælpe med et svar.


Jeg har for lidt siden købt to ældre højtalere, men har først fået tid til at sætte dem op igår. Sælgeren sagde, at de ikke har været brugt i mange år. Klog som jeg er, fik jeg ikke testet dem før køb, men de så pæne ud :roll: Jeg tilsluttede højtalerne til forstærkeren og satte forstærkeren i stik. Begge dele med strømmen slukket, og forstærkeren på 0 på begge kanaler. Herefter tændte jeg for strømmen og tændte forstærkeren. Der lød et højt pop efterfulgt af støj fra begge højtalere. Jeg slukkede med det samme, men begge enheder er brændt af. Den ene sidder helt fast og den anden skratter en del når man bevæger den. Efter at have tjekket setuppet mange gange fik jeg endelig mod på at prøve at tænde igen. Her kom der kun de sædvanlige lille klik og højtalerne spiller (eller kun tweeterne).

Hvad kan der være sket???

Er der et eller andet helt basalt jeg har overset?
Kan man være uheldig at dette sker med gamle højtalere?
Kan højtalerne være beskadiget i forvejen?
Kan højtalerne have været for kolde?
Skulle jeg have varmet forstærkeren (som heller ikke har kørt i længere tid) op først?
Første gang jeg tændte forstærkeren sad der jackstik i forstærkeren men intet i den anden ende. Kan det have gjort det?


Håber at en af jer kan give et svar så det samme ikke sker igen.

På forhånd tak for svar!
Brugeravatar
SustainerPlayer
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 6585
Sted: Brøndby

Re: Enheder brændt af. Hvorfor!?

Indlæg Skrevet: 11. nov 2017, 16:07

Er det en guitarforstærker?


Sent from my iPhone using Tapatalk
Stefan M
Kaffedreng
Kaffedreng
Indlæg: 11
Sted: København

Re: Enheder brændt af. Hvorfor!?

Indlæg Skrevet: 11. nov 2017, 16:25

Nej. En ældre crown stereo forstærker.
Brugeravatar
Søren Dyhr
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 2970
Sted: Rødovre

Re: Enheder brændt af. Hvorfor!?

Indlæg Skrevet: 11. nov 2017, 19:50

OK, de har givetvis haft været spillet pænt varme i den tidligere ejers tid, så lakken uden på svingspolen er forvitret - når du så tænder for dem en rum tid efter svarer det til at der er klar forbindelse imellem uden om viklingerne på de to terminaler, hvorfor det er ganske kort tid svingspolerne så prøver at være glødepærer. Det du så hører er overbrændingen af kobberlederne....

Men de har været mishandlet og sidenhen været gemt væk i en fugtig kælder så lakken på svingspolerne er blevet brudt hist og her så kobber fra en vikling når ren kobber fra en anden vikling.

--sd
Stefan M
Kaffedreng
Kaffedreng
Indlæg: 11
Sted: København

Re: Enheder brændt af. Hvorfor!?

Indlæg Skrevet: 12. nov 2017, 01:11

Hvor er du fantastik god Søren. 1000 tak for svar!!! Du har lige kureret min angst for nogensinde at tænde for en forstærker igen.

Er dog ikke helt sikker på at jeg forstår det :) Min tekniske viden om det indre af en højtaler er ikke så stor. Hvis du har tid og lyst må du meget gerne uddybe dit svar en smule. Gerne på et niveau hvor en nybegynder kan følge med :)

Men. Hvis jeg nu havde testet højtaleren (som jeg selvfølgelig skulle have gjort) hos sælger, var de så brændt af der?

Jeg har lige et enkelt spørgsmål mere. Da jeg slukkede forstærkeren, lavede den ene højtaler en pipelyd som varede i hvad der føles som en evighed. Den skiftede tone undervejs og så sluttede det hele med et mindre pop fra højtaleren. Kom den fordi jeg ikke fik skruet ned for kanalerne på forstærkeren inden jeg slukkede? Det hele skulle jo bare slukkes i en faens fart :)
Brugeravatar
Søren Dyhr
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 2970
Sted: Rødovre

Re: Enheder brændt af. Hvorfor!?

Indlæg Skrevet: 12. nov 2017, 10:18

Det med pibelyden er afladning af elektrolytter gennem diskanten, som til syneladende stadig lever. Nu må vi vist til at tilgå tingene lidt mere systematisk.

Prøv om du kan få dine højttalere til at sige et markant klik, ved at tage et guitar pedal 9 volt batteri på de to ledere, hvis den kun siger click fra toppen og ikke fra bunden, så er højttalerene delvist brændt af. Men hvis der er substans i klikket og det lyder ens i de to højttalere - kunne det være det som nogle kalder "den brune lyd" som er lyden af en forstærker der holder op med at virke efter hensigten.

Vend lige tilbage med resulatatet af denne test, før vi diagnosticerer lidt videre på tingene.

--sd
Stefan M
Kaffedreng
Kaffedreng
Indlæg: 11
Sted: København

Re: Enheder brændt af. Hvorfor!?

Indlæg Skrevet: 12. nov 2017, 12:24

Tak! Er denne pibelyd farlig?

Så har jeg foretaget den test du foreslog Søren.

Højtaler 1 laver et meget lavt klik fra tweeteren. Der kommer ingen lyd fra wooferen, og jeg kan heller ikke se at den bevæger sig. Når jeg prøver at bevæge wooferen med fingrene sidder den også helt fast.

Højtaler 2 laver et højt klik og piber lidt af og til. Her kan jeg se og høre at wooferen bevæger sig, men den skratter meget.

Begge højtalere lugter stadigvæk meget brændt.
Brugeravatar
Søren Dyhr
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 2970
Sted: Rødovre

Re: Enheder brændt af. Hvorfor!?

Indlæg Skrevet: 12. nov 2017, 17:24

Ja pibelyden skal du så se om den også kommer med andre højttalere sat til, det kan godt være at din Crown forstærker er en gammel svend og de store lade-eletrolytter er gået læk, det vil sige at væsken der var inden i kondensatoren er fordampet! Sådan noget sker også over tid, og giver en gradvis forringelse at forstærkerens evne til at vedvarende spille højt. Hvis det er en DC300 sidder der to 50000 uF elektrolytter på størrelse med sennepsglas, disse koster omkring 400 kr. pr. stk. og du skal så forbi Lars Vad for at få udskiftet dem en operation til kr. 2000,- vil jeg gætte.

Så kommer vi til højttaler diagnosticeringen, Højttaler 1 skal wooferen udskiftes, men det skal den også ovre i Højttaler 2 fordi noget af harpiksen fra svingspolen sidder ovre på magneten så der skrabes på, det kan også være fordi begge højttalere er blevet tabt så svingspolen er blevet slået oval på den hvor der er skrattet lyde fra.

Kan du ikke komme ind på hvilke enheder der sidder i kasserne, fordi nogle er desværre hulens svære at få fat i. Er det en JBL E120 f.eks. Laves den ikke mere af JBL selv men Beyma har planket den fordi mange var rigtigt glade for dem i guitar forstærkere. Er det en EV er der lidt bedre chance for at man kan få fat i nye enheder. Lidt efter hvilket kabinet enhederne sidder i så vil jeg foreslå at man går radikalt til værks ...

Hvis man skal lave en højttaler der skal bruges til et anlæg hvor sang er det vigtigste element og man har en forholdsvis lille forstærker bør man kigge på hvordan JBL lavede deres Cabaret serie i 80'erne, her brugte man enheder med "rasleblik" og så en bullit tweeter oven over, fordi de to ting lige akurat kunne nå sammen og alligevel åbne op for meget tydelig taleforståelse. En enhed som Eminence EPS-12 som er en guitar enhed, går pænt højt op, og hvis man så klistrer en 1" driver fra BMS (model 4550 16 ohm) kan man sætte en 1,5 uF styroflex i serie med 1"-eren og man kan stort set ikke brænde systemet af fordi det lyder alt for skarpt til at nogen overhører at forvrængningen er sat ind. Hurtige impulser bliver absorberet men 1" er beskyttet nedad til på grund af kondensatoren sætter ind ved 10 kHz ca. så der kommer aldrig DC i nærheden af dens svingspole. EPS-12 findes også i en 15" ...

Men før man giver sig i kast med at reparere, bør man selvfølgelig overvej om det virkelig kan betale sig at gøre - fordi man får eddermageme meget højttaler kvalitet ved at købe sig et par: https://www.thomann.de/dk/alto_ts_212.h ... o_378777_0

--sd
Stefan M
Kaffedreng
Kaffedreng
Indlæg: 11
Sted: København

Re: Enheder brændt af. Hvorfor!?

Indlæg Skrevet: 12. nov 2017, 23:36

Pibelyden kommer også med andre højtalere :( Hvad kan der i værste tilfælde ske ved det? Kan tweeterne brænde af?

Det er nemlig en DC300, så det lyder som om, at der skal skiftes sennepsglas.

Mange tak for alle de gode råd! Jeg tror dog, at jeg vil holde mig til at købe en nyt sæt højtalere. Det med at finde de rigtige enheder og selv skifte dem ud er nok lidt over min evne :)

I forhold til de brændte enheder. Vil du sige at det med al sandsynlighed lyder til at højtalerne var defekte og ikke skyldes en fejl i min opsætning?
Brugeravatar
Brinkand
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 151
Sted: Nordjylland

Re: Enheder brændt af. Hvorfor!?

Indlæg Skrevet: 13. nov 2017, 07:56

Jeg undrer mig over at der lyder højt pop fra forstærker og at basenhederne brænder af uden at der er skruet op for forstærkeren. Det giver mig en mistanke om DC på udgangen af forstærkeren. Jeg ville måle med et multimeter om der er DC spænding på udgangen af forstærkerne. Hvis der er det, kan det også have taget livet af basenhederne.

Tag og check det; det er hurtigt og nemt og giver mere ro i maven næste gang der skal en højtaler til forstærkeren. Det udelukker ikke fejl på enhederne som fint beskrevet ovenfor.
Brugeravatar
Søren Dyhr
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 2970
Sted: Rødovre

Re: Enheder brændt af. Hvorfor!?

Indlæg Skrevet: 13. nov 2017, 08:53

Brinkand skrev:Jeg undrer mig over at der lyder højt pop fra forstærker og at basenhederne brænder af uden at der er skruet op for forstærkeren. Det giver mig en mistanke om DC på udgangen af forstærkeren. Jeg ville måle med et multimeter om der er DC spænding på udgangen af forstærkerne. Hvis der er det, kan det også have taget livet af basenhederne.

Tag og check det; det er hurtigt og nemt og giver mere ro i maven næste gang der skal en højtaler til forstærkeren. Det udelukker ikke fejl på enhederne som fint beskrevet ovenfor.


Helt enig, i dine betragtninger her - DC300 er en gammel sag, og det sagtens være DC og derfor toppen ikke er stået af jeg kan huske da jeg var i lære der havde vi altid en kondensator i serie med vores 2" og 1" selvom de var aktivt delte, lige netop for at undgå DC.

--sd
Stefan M
Kaffedreng
Kaffedreng
Indlæg: 11
Sted: København

Re: Enheder brændt af. Hvorfor!?

Indlæg Skrevet: 13. nov 2017, 10:44

Tak for indput Brinkand! Der lød ikke et højt pop fra forstærkeren, men kun fra højtalerne.

Nu har jeg anskaffet mig et multimeter: https://www.silvan.dk/e-line-multimeter ... 80-5251418

Jeg har ikke prøvet at måle DC spænding før. Er der en af jer der vil guide mig igennem det? :)
Stefan M
Kaffedreng
Kaffedreng
Indlæg: 11
Sted: København

Re: Enheder brændt af. Hvorfor!?

Indlæg Skrevet: 13. nov 2017, 11:57

Prøvede lige.

Forstærkeren tændt, begge kanaler på 0 og mulitmeteret sat på 200m. Den udgang 1 måler -19,5 og udgang 2 måler -18,2.

Virker det rigtigt?
Brugeravatar
Søren Dyhr
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 2970
Sted: Rødovre

Re: Enheder brændt af. Hvorfor!?

Indlæg Skrevet: 13. nov 2017, 12:50

Ja det skulle der ikke stå på udgangen ... så det er forstærkeren der er problemet!

--sd
Stefan M
Kaffedreng
Kaffedreng
Indlæg: 11
Sted: København

Re: Enheder brændt af. Hvorfor!?

Indlæg Skrevet: 13. nov 2017, 13:10

Pis. Hvor meget må der stå og hvad vil det sige at der står for meget?

Jeg har jo også haft et andet sæt højtalere til samme forstærker. De er ikke brændt af. Hvad vil det sige? Har de så bare været mindre møre?
Stefan M
Kaffedreng
Kaffedreng
Indlæg: 11
Sted: København

Re: Enheder brændt af. Hvorfor!?

Indlæg Skrevet: 13. nov 2017, 14:09

Forresten havde forstærkeren ikke været tændt i mere end et par min. da jeg foretog målingerne. Er dette et problem?
Brugeravatar
Brinkand
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 151
Sted: Nordjylland

Re: Enheder brændt af. Hvorfor!?

Indlæg Skrevet: 13. nov 2017, 18:55

Er vi enige om at multimeter stod ca. kl. 10.00 (jvf billede i link) på 200mV _DC=_? Altså Ikke AC~! I så fald har du under 20mV offset og det er helt OK.

Det forklarer ikke noget pop fra højtaleren (jeg skrev forkert da jeg tidligere skrev forstærkeren.)

Opvarmningstid betyder forhåbentlig ret lidt i denne sammenhæng.
Stefan M
Kaffedreng
Kaffedreng
Indlæg: 11
Sted: København

Re: Enheder brændt af. Hvorfor!?

Indlæg Skrevet: 13. nov 2017, 19:47

Ja, 200mV DC.

Hvad gør denne spænding? Er der nogle forstærkere der har 0 på begge kanaler? Høres denne spænding som støj i højtalerne?

Tak, Brinkand! Er vi så tilbage til at Sørens tidligere forklaring er årsagen til at enhederne er brændt, eller kan i komme i tanke om andre mulige årsager? :)

Den pibelyd jeg tidligere beskrev. Hvor farlig er den? Kan den i værste tilfælde brænde tweeterne af?
Brugeravatar
Brinkand
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 151
Sted: Nordjylland

Re: Enheder brændt af. Hvorfor!?

Indlæg Skrevet: 13. nov 2017, 22:57

De fleste forstærkere har en smule DC-offset (den spænding du måler) på udgangen. Dels pga. tolerencer på komponenter. Det får en strøm til at løbe i højtaleren, og giver dermed lidt varme. Så længe det er lidt, er det ikke et problem. DC-offset'et holdes normalt på plads af en kæde af transistorer, og hvis een brænder af risikere man at DC-offset'et stiger voldsomt. Så kommer der kraftigt klik/pop når man tænder og den høje strøm brænder basenheden af.

Det var derfor jeg reagerede på din beskrivelse. Hvis forstærkeren havde denne fejl ville næste højtaler brænde af også; derfor synes jeg øvelsen var besværet værd selvom det viste sig ikke at være et problem.

Enkelte forstærkere har 0V offset fordi de bruger en stor kondensator i serie med udgangen. Det er set i mindre stueforstærkere, men næppe relevant for Lydmaskinens klasse.

Jeg ved ikke hvorfor højtalerne brændte af. Hvis du er usikker på din Crown, kan du jo købe et sæt gamle højtalere i en genbrugsbutik og se om de også futter af:-) Men du havde jo prøvet andre, hvor det virker, og jeg antager du ikke havde pibelyde dér?
Brugeravatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 2964
Sted: DK/SE

Re: Enheder brændt af. Hvorfor!?

Indlæg Skrevet: 13. nov 2017, 23:50

Ang offset på udg har jeg lige kikket på sikringskredsløb til mit forstærker projekt, og der slås fra ved 1 volt, så umiddelbart lyder 200 mV ikke voldsomt
S1-Pro/W7/Z77/3770K/32GB

https://soundcloud.com/dubtemple

Billede
Stefan M
Kaffedreng
Kaffedreng
Indlæg: 11
Sted: København

Re: Enheder brændt af. Hvorfor!?

Indlæg Skrevet: 14. nov 2017, 07:18

Tak for forklaringen Brinkand. Det sætter jeg stor pris på!

Jo, jeg har efterfølgende haft et andet sæt højtalere sat til. De brændte ikke af, men pibelyden fra tweeterne kom da jeg slukkede forstærkeren og har siden ikke turde bruge crown forstærkeren.

Tak Dubtemple!

Tilbage til "Live Lyd & PA"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst