6 år efter .. hvorfor har jeg stadig dåselyd

Live, PA, scenelyd, diskotek, og trådløst udstyr.
Brugeravatar
Harley
Ass. tekniker
Ass. tekniker
Indlæg: 102
Sted: Kalundborg

6 år efter .. hvorfor har jeg stadig dåselyd

Indlæg Skrevet: 26. apr 2016, 23:29

Jeg hentede rigtig gode råd og fif fra angående dåselyd på mine vokal mix, og tak for det.
trods en rigtig god periode hvor jeg har udviklet mig med at mikse vores musik syntes jeg stadig der er rigtig meget at opnå mht til mix
jeg kunne rigtig godt tænke mig at få vores vokal ud af 'dåsen ' og frem i mikset hvad gør jeg galt?? har givet rigtig meget diskant og send
vores vokal ud på en stereo bus (på hver vores mono audiospor) til reverb (csr plate i stereo) syntes stadig den hænger i dåselyd registret..
hvis nogen har gode råd eller vil tilbyde undervisning i optagelse og mixing af vokal..
dette mix er optaget gennem 2 x sm7b, og gennem en goldmike til rme fireface ufx til protools le..
jeg er rimelig nede over at høre at jeg efter 6 års erfaring med skal leve med at levere en vokal jeg betegner som i dåseskjul..
gør jeg noget forkert eller er det kunstnerene jeg skal arbejde med.. lyt og bedøm , glæder mig til at høre jeres mening og evt om man kan levere det man ønsker i protools le 10 , eller det måske er der problemet er.. jeg har brugt lang tid på at følge youtube osv og syntes jeg gør alt det rigtige.
https://www.youtube.com/watch?v=h2vWSISM-tw
Brugeravatar
SLL
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 4609
Sted: DK

Re: 6 år efter .. hvorfor har jeg stadig dåselyd

Indlæg Skrevet: 26. apr 2016, 23:55

Jeg syntes egentlig musik-baggrunden lyder ok. Men dine mono vokaler er lidt mystisk i mixet, da alt vokalen er pannet hårdt left/right. Normalt mixer du som du ville stille et band på en scene. Altså hvor lead vokal sidder i midten, og hvor kor køre i siderne. Så jeg ville beholde lead vokalen i midten på vers, og hvor koret så kommer på i omkvæd, der kan du pan'e ekstra stemmer left/right, hvilke vil lyde langt bedre.

Hvis du bruger nogen former for stereo widener, så drop til at starte ud med. Du kan altid lege lidt med ekstra wide stereo perspektiv senere, men jeg tror ikke det er nødvendigt, eftersom de allerede er for meget.

Mht. til EQ'ing, så er musikken som sagt mixet ok. Men i forhold til musikken, så er vokalerne lidt for toppet. Jeg ville nok dæmpe vokal toppen en smule, så vokaler sidder bedre i mixet.

Men der er stadig panning problemer med nogen af dine instrumenter, klaver, guitar som jeg syntes råt og brutalt er pannet hårdt left/right. Det kommer til at virke en smule unaturligt i lydbilledet, eftersom du jo sjældet ser guitar og klaver helt ude på siderne af vokalisten, hvis du forstiller dig det hele på en scene.

Så med en del pan korrektion (vokal, instrumenter) og noget EQ på vokal top, måske mellemtone, samt måske på instrumenter efter du re-panner dem, så kan du sikkert kommer ud over den lidt spidse dåse lyde (vokalen), som jeg tror driller dig. Men jeg syntes ikke det er helt så slemt som du giver udtryk for :)

SLL
Brugeravatar
Harley
Ass. tekniker
Ass. tekniker
Indlæg: 102
Sted: Kalundborg

Re: 6 år efter .. hvorfor har jeg stadig dåselyd

Indlæg Skrevet: 27. apr 2016, 00:21

ok fedt.. og tusind tak for svaret.. og som du rigtig bemærker har jeg forsøgt at eq mig ud af (det problem som jeg nok skal antage anderledes).
jeg har smidt en masse top på vokalerne. hvor jeg skal fokusere på panning..
jeg skal lige være sikker..
mono vokal, sendes med Stereo BUS TIL -----Stereo Aux H>Vor der er Insertet stereo plugin (reverb, deley) , eller gør jeg noget forkert der
Som udgangspunkt , ved selvfølgelig godt at der er mange finesser..
tak for at guide mig væk fra widener , det er nok det der i virkeligheden er problemet , tusind tak. og hvis man skal bruge den , så måske først efter en dags tid hvor ørene er faldet til ro ..
Brugeravatar
SLL
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 4609
Sted: DK

Re: 6 år efter .. hvorfor har jeg stadig dåselyd

Indlæg Skrevet: 27. apr 2016, 00:50

Der sker ikke super meget i dit mix, så det er fint nok med mono vokalerne til en stereo bus m. stereo effekter. Ja, hvis du har en widener effect på master el. vokal bussen, så skynd dig at fjerne den. Dit mix er rigeligt bredt allerede, og har mere brug for en minimering af stereobilledet, som sagt specielt på vokal, men også på nævnet instrumenter.

Hvis du har EQ'et vokal toppen meget, så fjern en smule af det. Det vil pynte på balancen mellem instrumenteringen og vokalen, hvor sidst nævnte vil sidde bedre i mixet.

Men eller syntes er egentlig instrumenterne lyder ret godt. Der er ikke for meget bund, ej heller for meget top på dem.

Ja, hvis du har arbejdet meget med mixet, endda måske m. lidt for meget lytte volume, så er det altid godt at komme tilbage dagen efter og arbejde videre.
Brugeravatar
david mondrup
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 11036
Sted: Århus

Re: 6 år efter .. hvorfor har jeg stadig dåselyd

Indlæg Skrevet: 27. apr 2016, 07:22

Disclaimer; har ikke hørt nummeret endnu, så reagerer kun på det jeg læser.

Husk at sætte effekter på AUX kanalen til 100% wet, hvis du ikke allerede har gjort det. Hvis det skubber balancen mellem vådt og tørt signal, så juster med send og volume på kanalerne.

Ellers bider jeg mærke i at du optager med 2 mikrofoner. Nogen særlig grund til det? Det åbner op for risikoen for fasefejl, hvilket kan komme til at lyde dåset. Måske det hjælper hvis du bare muter den ene mikrofon i mixet?

Endelig; EQs er først og fremmest beregnet til at skrue ned for det du ikke vil have, og mindre til at booste det du gerne vil have. Så når du skriver at du booster toppen meget, så kunne det muligvis være en ide at skrue ned for resten i stedet?
David Mondrup

www.monsdrum.com · Engelsholm Højskole
Det er bedre at kloge sig end at dumme sig.
Brugeravatar
Søren Dyhr
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 2898
Sted: Rødovre

Re: 6 år efter .. hvorfor har jeg stadig dåselyd

Indlæg Skrevet: 27. apr 2016, 08:07

Harley skrev:send
vores vokal ud på en stereo bus (på hver vores mono audiospor) til reverb (csr plate i stereo) syntes stadig den hænger i dåselyd registret..


Det her er også mystisk for mig, vil det sige der er stereo indgang på rum-dimsen, hvor højre får den ene vokal og venstre den anden?

Jeg hørte engang at en eller stor producer altid sendte mono klange i den retning lydkilden den nu var ... så jeg vil råde dig til at panorere dine klang-udgange på samme måde. Og hvis de to sider ikke kan tåle at blive klappet sammen, så må du equalizere lidt på det som kommer retur ... lidt firkantet kan man sige at det rum der ligger over 9000 hz heller ikke gavner ret meget, andet end nogle mystiske faseforløb. Det fører så til næste problem, skal man overhoved bruge reverb, nogle gange kan man gøre vokalen tydeligere uden at fremhæve dens top, ved at lægge to næsten ens, men aldrig helt ens delay pannet lidt væk fra midten til hver sin side - på vokaler der har så central betydning som her.

Jeg tror du vil få noget ud af at læse det her: http://bobbyowsinski.blogspot.dk/2012/0 ... z470IbVKrB

--sd
Brugeravatar
Harley
Ass. tekniker
Ass. tekniker
Indlæg: 102
Sted: Kalundborg

Re: 6 år efter .. hvorfor har jeg stadig dåselyd

Indlæg Skrevet: 27. apr 2016, 16:52

Jeg er super glad for svarene..
jeg må indrømme at jeg nok er lidt for glad for widener effekten, som jeg misbruger på min master.
interessant det med at lægge to delays forskellige delays på vokalerne og panne dem ud til hver side (antager at det også foregår på en bus)
Jeg er meget bevidst omkring brugen af eq først og fremmest går ud på at fjerne uønskede frekvenser og ikke booste (som udgangspunkt).
jeg har altid 100%wet på mine effekter når jeg behandler dem på aux spor..
Jeg arbejder videre med alle de input som er kommet, og jeg har taget det med delay til efteretning og prøver det af.. jeg smider en snas op når jeg er videre.. faseproblemer, det er også en mulighed da de to stemmer optaget sammen gennem 2 mikrofoner , prøver lige at mute den ene
som foresået og så bounce , derefter med 2. stemme på....

tusind tak..
Brugeravatar
david mondrup
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 11036
Sted: Århus

Re: 6 år efter .. hvorfor har jeg stadig dåselyd

Indlæg Skrevet: 27. apr 2016, 17:04

Nu har jeg hørt lidt af det i mellemtiden, og forstår behovet for 2 mikrofoner. Det var ikke lige gået op for mig at der var to sangere, og jeg troede du måske prøvede at lave stereo effekt ved at optage én sanger gennem to mics, hvilket som udgangspunkt er en sundere tanke end at prøve at nå frem til det samme resultat med effekter, men som sagt kan give faseproblemer.

Jeg synes ikke som udgangspunkt at mixet er dårligt, men vokalmixet er måske lidt ukonventionelt. Jeg ville nok, som andre også har foreslået, lægge vokalerne i midten, og så skabe stereoeffekten med rum og/eller delay. Jeg vil så også sige at selve musikstilen og instrumenteringen ikke umiddelbart kalder på det helt store udtræk af smarte effekter? Det lyder umiddelbart som noget musik der bare gerne må lyde som om det foregår i stuen foran én.
David Mondrup

www.monsdrum.com · Engelsholm Højskole
Det er bedre at kloge sig end at dumme sig.
Brugeravatar
amolin
Executive Producer
Executive Producer
Indlæg: 588
Sted: Hobro

Re: 6 år efter .. hvorfor har jeg stadig dåselyd

Indlæg Skrevet: 27. apr 2016, 18:49

Uha der er mange fasefejl, men det er måske din stereo-widener der giver dem, det er der mange af den slags værktøjer der gir.
Jeg har lige siddet og lyttet til mixet i mit studie, og hvis jeg skifter mellem mono og stereo, så er der godt nok meget der forsvinder når man lytter til dit mix i mono, og det er pga. fasefejl.
Jeg ved ikke hvordan du har fået vokalerne til at lyde som de gør, de lyder underligt. Specielt hvis man lytter i mono, så lyder de meget hule (kan ikke finde et bedre udtryk til at beskrive det).
Jeg ville starte med at fjerne den widener du har på din master, jeg har aldrig hørt en widener på masteren gøre noget godt...

Hvilken widener bruger du?

Ang Pro Tools 10 (så hedder den ikke le mere, det forsvandt vist med version 9), der kan du sagtens lave fed musik, også hvis du kun bruger standard plugins ;)
Brugeravatar
adgangfolmer
Executive Producer
Executive Producer
Indlæg: 982
Sted: Aalborg

Re: 6 år efter .. hvorfor har jeg stadig dåselyd

Indlæg Skrevet: 28. apr 2016, 00:57

Ligesom de andre også er inde på, så synes jeg også, at dit stereobillede trænger til en oprydning. Når alting er så bredt, som det er nu, så er der ikke rigtig noget, som er ordentligt defineret, og det, tror jeg måske også, kan være årsagen til den "dåselyd", du oplever.
Så væk med wideneren til en start. Og prøv så måske at starte med at mixe mere eller mindre i mono og få tingene til at fungere der. Når du har fået din EQing og niveauer på plads, så kan du så begynde at arbejde med panorering og effekter.
Hvis det var mig, der skulle mixe det nummer, du linker til, så ville jeg nok gøre noget i retning af at panorere de to leadvokaler en lille smule left-right men slet ikke så ekstremt, som du har gjort nu. Så ville jeg måske prøve at placere hhv. guitar og klaver lidt længere til højre og venstre end vokalerne. Bassen vil jeg foretrække fuldstændigt mono, da jeg synes den lider rigtigt meget under, at den er så bred, og ikke virker defineret og fast.
Ift. EQing så tror jeg ligesom de andre også, at du skal prøve med lidt mindre top, så de blender bedre med instrumenterne. Du fjerner ikke nødvendigvis dåselyd ved at give mere top. Prøv i stedet at arbejde med mellemtonen på vokalerne (et sted mellem 200 og 2000 Hz) Det er typisk i dette område, at stemmer kan have nogle uheldige resonanser, som måske skal tæmmes lidt. Du skal dog samtidig passe med ikke at cutte alt for meget mellemtone, da det nemt kan give en meget unaturlig lyd. I stedet for at booste en hel masse høj top, så kan du også prøve at booste lidt i området mellem 2 og 6 KHz. Det er her, der ligger rigtigt meget definition i stemmen, så et forsigtigt boost kan være med til at få vokalen "frem i pappet" uden at den bliver unaturligt toppet.
Hvis du gerne vil arbejde med widening, så prøv at gøre det på nogle enkelte spor, som Søren også var inde på. Du kan gøre med delay, og prøv evt at pitch-shifte disse delays en lille smule op og ned ift. vokalen (ca. 10-20 cents). Det kan give lidt bredde, uden at det går ud over hele mixet.
Når du bruger rumklang, så husk at arbejde med din pre delay. Hvis du forsinker reverben lidt ift. vokalen, så kan du holde vokalerne fremme i mixet og stadig have rumklang på dem.
Stille og uroligt

Tilbage til "Live Lyd & PA"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst