sanger med en del delay på scenen..

Live, PA, scenelyd, diskotek, og trådløst udstyr.
Nyt svar
Default avatar
andreas85dk
Medlem
Indlæg: 29
Sted: Aarhus

sanger med en del delay på scenen..

Indlæg af andreas85dk »

Hej lydmaskinister. Jeg er ved at starte et nyt projekt op og ønsker at benytte en del delay og rumklang på scenen (når vi når så langt), som jeg gerne selv vil styre (fra en korg kaoss quad). Jeg har forelsket mig i en shure 87a, som lyder godt til min stemme, men jeg frygter at specielt snare kommer til at gå i delayet og smadre lydbilledet. Jeg så for nylig The Minds of 99, som har et væld af delay på live, men forsangeren synger i en sm57, hvilket jeg tænkte muligvis ikke blot skyldes lyd-æstetiske årsager

Medlemsavatar
Søren Dyhr
Medlem
Indlæg: 3826
Sted: Rødovre

Indlæg af Søren Dyhr »

Nej det med at synge i en sm57 med vindhætte, gør at man slipper af med en hel del overhør fra resten af det andet der sker på scenen fordi den lokker sangeren tættere på membranen end en sm58, og dog har den en nyre karakteristik - der er så ingenting fra 10K og opad, med mindre man går ind i en rør-pre og kører "warm".

Beta87 er da en ret god mikrofon, men følsomheden er for stor ... kig i stedet i en anden retning til Audix OM-7, som er mit første valg til syngende trommeslagere ....

Så kommer det næste, jeg kan godt røbe at lydmænd vil hade nogen somhelst effekt på scenen, og her taler vi ikke om det som publikum hører - men jeg har været ude for at nogen der ville synge noget der blev switchet om til en guitar-forstærker som effekt, for pokker man kæmper i et væk med løbske feedback, kun med mundharpe giver det mening. Ikke for at genere, men det syntes at være et lidt studenticoist forsøg på at omgå naturlovene?

--sd

Default avatar
andreas85dk
Medlem
Indlæg: 29
Sted: Aarhus

Indlæg af andreas85dk »

ja, den mic har jeg faktisk også kigget på i tidligere sammenhæng.. det kunne godt være at jeg skulle investere i en OM-7.

Nu er jeg nok mere musiker end lydmand og fra den side af sagen vil jeg mene at der er meget at vinde ved selv at styre sine delays, hvis de skal være fremme i mixet og man af og til vil øge repeats for effektens skyld. Nu er de lydmænd man møder som upcoming-band jo aldrig inde i bandets sangkatalog og hvis man ønsker at bevare en bestemt sound uden egen lydmand, så egen effekthåndtering vel en måde at gøre dette på. Jeg bruger i øvrigt in-ears, og har også planer om, når økonomien tillader det, at kunne sende et tørt og et vådt spor til fronten, så man kan sende mindre fx til resten af bandets monitor... det burde vel eliminere de værste problemsituationer

Medlemsavatar
Bacher
Medlem
Indlæg: 1193
Sted: Sjælland

Indlæg af Bacher »

Minds of 99 splitter vokalen i en dry og en delay kanal. Det kræver bare et Y-kabel.

Medlemsavatar
adgangfolmer
Medlem
Indlæg: 1155
Sted: Aalborg

Indlæg af adgangfolmer »

Med in ear til dig selv, og et Y-split som Bacher foreslår så burde projektet absolut kunne lade sig gøre. Som du selv er inde på så skal resten af bandet nok indstille sig på ikke at have for meget delay/effekt i deres monitor, men så burde du også være ude over de værste problemer. Et y-split kabel kan loddes selv eller købes for en hund, så det burde være økonomisk muligt, og jeg tror det er næsten essentielt for at projektet kan virke.
Stille og uroligt

Medlemsavatar
henrikb
Medlem
Indlæg: 80
Sted: vesterbro

Indlæg af henrikb »

jeg ville synes det var en træls ting som lydtekniker at få et signal fra en vokal ind som der allerede er svøbet i delay og klang… - så vil jeg hellere tage de 5 min. at få noteret hvilke typer man vil have, samt tider og feedback…
det er måden jeg ville gøre det på, for hvis det ikke lyder godt er der jo ikke rigtigt noget at gøre ude fra fronten af.

og mit bud vil også være som Søren Dyhr skriver at prøve Audix om7'eren, jeg synes den er super fed på en rock vokal og trommeslagere da du ikke får så meget overhør med!
Med venlig hilsen/Best regards.

Henrik Bergholt
Live/studie tekniker
60 84 89 94
henriktech@gmail.com

Medlemsavatar
adgangfolmer
Medlem
Indlæg: 1155
Sted: Aalborg

Indlæg af adgangfolmer »

I og med at han skal afvikle det fra en kaoss pad, så kunne jeg forestille mig at effekterne næsten bliver brugt som en slags instrument, eller i hvert fald er en meget aktiv del af lydbilledet, og i den forbindelse, synes jeg da det giver meget god mening at sangeren selv har kontrollen. Det vigtige er jo bare, som vi også har været inde på i tråden her, at den tørre vokal og effekterne bliver sendt til lydmanden på forskellige kanaler, så vedkommende har en chance for at lægge niveauerne rigtigt og få tingene til at blende. Især som upcoming band på en aften med måske 2 eller 3 andre bands, så er det ret rart at have kontrollen over sådan nogle ting, så lydmanden ikke skal stresse over special effects, men kan koncentrere sig om at få bandet til samlet at lyde godt, og bandet ikke behøver at stresse over, om lydmanden mon husker og har styr på effekterne hvis de udgør en vigtig del af lyden, og ikke blot skal være almindelig klang og delay.
Stille og uroligt

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 10829
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

adgangfolmer skrev:Det vigtige er jo bare, som vi også har været inde på i tråden her, at den tørre vokal og effekterne bliver sendt til lydmanden på forskellige kanaler, så vedkommende har en chance for at lægge niveauerne rigtigt og få tingene til at blende.
+1
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 14 år med ørene i Lydmaskinen -

Nyt svar