Hvad skal man spørge om??

Live, PA, scenelyd, diskotek, og trådløst udstyr.
Brugeravatar
Søren Dyhr
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 3192
Sted: Rødovre

Hvad skal man spørge om??

Indlæg Skrevet: 20. aug 2018, 10:29

Jeg skal jo i samarbejde med Lars Starbaek lave en produkt demo ude på Next, Rebslagervej 11 på næste tirsdag (d. 28. august, kl. 14:00) af Clair Brothers' C8 linearray.

Alle lydmaskinens brugere er selvfølgelig også velkomne som gæster til arrangementet. Det som vil være i fokus for arrangementet vil være den måde Clair Brothers, som er et af USA's allerstørste PA firmaer, vælger at få anlægget til at passe til rummets egen akustik.

Grunden til jeg gik med i arrangementet var at jeg kom til at høre C8 nede på Frankfurt Messen, fordi jeg kendte Starbaek fra vores monitor shootout vi afholdte nede i teaterbygningen for snart mange år siden. Og jeg har jo en baggrund i Teater & Lysteknik hvor vi jo markedsførte de lilla kasser (Funktion One) og allerede havde indtaget en holdning til at der måtte være andet end de brune kasser som jo hænger snart sagt alle steder ... Ikke fordi jeg helhjertet overgiver mig til linearrays som koncept, men hvad jeg lagde mærke til med C8 var den måde den gengive især toppen på en lidt anderledes måde.

Men om L-Acoustics måde så virkelig er så overlegen alle andre, er jeg ikke helt sikker på også selvom jeg har været nede hos Bonne på kursus i det. Jeg prøvede jo faktisk senere at lave lyd på Funktion Ones RES5 med en 6 top/bundkasse-par i hver side til Distortion ude på Refshalen, og var en smule imponeret.

----------------------------------------

Men vi vil have en Q&A med Clair Brothers designere via et Skypemøde som vil blive transmitteret på storskærm på dagen for produkt demo'en: Hved skal man så spørge om, når man nu har mulighed for det???

--sd
Brugeravatar
Søren Dyhr
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 3192
Sted: Rødovre

Re: Hvad skal man spørge om??

Indlæg Skrevet: 23. aug 2018, 08:54

Ok! Jeg har tænkt lidt over det ... jeg vil spørge ind til nutidens "Portastudio Lie" ... det er unægteligt mode med linearrays og det indebærer jo en pæn sværm af problemstillinger.

Bevares man kaste langt med sådan et, men de kræver jo også at der er pænt højt til loftet så hænget kan blive rigtigt.

Med point source peger man på det man vil ramme, men i bunden har man svært ved gøre det samme. Er man ikke tvunget til lave noget endfire med nutidens til tider restiktive krav, eller til festivalbrug sørge for at man ikke forstyrrer naboscener.

Kan man styre svaret fra sidevæggene, og er det med den cylindriske spredning virkelig en myte som det fremgår af Meyer Sounds whitepaper.

Er hård processering eneste vej til godt PA-lyd og er fasen virkelig så vigtig for end useren, hvis nu bidraget fra væggene kan undgåes.

....kom gerne med mere??????

--sd
Brugeravatar
Joachip
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1433
Sted: Vesterbro

Re: Hvad skal man spørge om??

Indlæg Skrevet: 25. aug 2018, 15:03

Jeg mener at fasen er mega vigtig for end-useren. Eksempel: Jeg er kommet meget på Global på Nørrebro og høre alverdens (primært akustiske) koncerter. Før i tiden var lyden super klar, og alle instrumenter stod flot og klart defineret. Men så fik de nye (og sansynligvis bedre) højttalere samt en kæmpe digitalmixer. Jeg ved ikke om det er den samme lydmand. Men fasen er helt gået i skoven, og lyden er nu én stor gang kartoffelmos. Udkogt suppe. Alt er blandet sammen og udvandet. Det er virkeligt synd. Og jeg er temmeligt sikker på at der er problmer med fasen, for frekvensmæssigt er det sgu egentlig ganske godt. Der er hverken for meget eller for lidt af nogen frekvenser, såvidt jeg har kunnet høre.

Jeg vil vove at påstå at fase er lige så vigtig som frekvensgang. Det er bare sværere at forklare for folk hvad det går ud på.

Tilbage til "Live Lyd & PA"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster