Komprimering (og EQ) af ambience mikrofoner til in-ear?

Live, PA, scenelyd, diskotek, og trådløst udstyr.
Nyt svar
Medlemsavatar
Smittefar
Forum Donator
Indlæg: 5191
Sted: Søborg

Komprimering (og EQ) af ambience mikrofoner til in-ear?

Indlæg af Smittefar »

Hele bandet kører med (stereo) in-ears, og det er dejligt, men vi har aldrig sådan rigtig fået taget os sammen til at få lavet et ordentligt setup med ambience mikrofoner.

Nu spiller vi et fast sted de næste fire weekender, så nu tænker jeg, at jeg ville tage mig sammen.

Jeg tænker egentlig, at det optimale ville være et par shotgun mikrofoner, men det har jeg ikke.

Jeg forestiller mig at stille det her par (t.bone sc140) på scenen ca. midtfor ude ved scenekanten (scenen er vel 60 cm høj, og dansegulvet ligger helt op til. https://www.thomann.de/dk/the_tbone_sc1 ... arch_prv_7

Jeg low-cutter på mikrofonerne ved 150 Hz og ved 300 Hz på mixeren (forestiller jeg mig). Bundkasserne ligger under scenen, og der er rigtig meget bund, når man kommer ned i nærheden af scenegulvet. Jeg forestiller mig at hæve 3 dB ved 2000 Hz og lade peaket brede sig til godt og vel 1kHz og 4kHz. Bare så stemmer går lidt nemmere igennem.

Men hvad med kompression. Min gut-feeling er at voldkomprimere det hele, så man får lidt med hele tiden, men så man ikke bliver blæst ud af sine in-ears, når nogen skråler lige ved siden af mikrofonerne.

Hvad gør I? Nogen gode råd?
Find mig på: Youtube | Facebook | Hjemmeside - eller i mit band Jump

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 10824
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Jeg tænker at en limiter nok er bedre, og måske lidt comp inden hvis ens gain skulle stå lidt forkert. Men niveauet er nok jokeren, for den fede monitorlyd i har nu kan virkelig komme i spil hvis i har for meget ambience, men kan også virke indelukket hvis i intet ambience har.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 14 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
Smittefar
Forum Donator
Indlæg: 5191
Sted: Søborg

Indlæg af Smittefar »

Jeg er egentlig superglad for min in-ear lyd pt (uden anden ambience end mixerens rumklang), men jeg savner en fornemmelse for, hvad der foregår på gulvet ude foran - At spille med in-ears bliver meget hurtigt til at stå og spille i sin egen lille bobbel, hvis man ikke passer på.
Find mig på: Youtube | Facebook | Hjemmeside - eller i mit band Jump

Medlemsavatar
adgangfolmer
Medlem
Indlæg: 1155
Sted: Aalborg

Indlæg af adgangfolmer »

Jeg ville nok også ligesom Hald foreslå en limiter frem for heftig komprimering. Tror hurtigt man kunne ende med at blive træt af at høre på, at alle detaljer fra dansegulvet bliver hevet med op af en kompressor. Uden in ear vil man jo netop også høre det, der foregår tættest på scenen. Så hellere noget der lige tager toppen, når der bliver sunget lige rigeligt med på Proud Mary ;)
Stille og uroligt

Medlemsavatar
Smittefar
Forum Donator
Indlæg: 5191
Sted: Søborg

Indlæg af Smittefar »

Vi endte med ratio 8:1 og hurtigt attack, så kan Vi jo altid diskutere, om det et en kompressor eller en limiter :-)

Der var dog konstant GR, så vi er nok i komp afdelingen, men det er altså meget at man hele tiden kan fornemme, hvad der foregår. Det er jo bare en slags rumklang, det et nemt nok at overdøve med de andre kanaler.

Sendt fra min HUAWEI VNS-L31 med Tapatalk
Find mig på: Youtube | Facebook | Hjemmeside - eller i mit band Jump

Nyt svar