TDR Kotelnikov VS real analog ?

Mac & PC, lydkort, Logic Pro, Cubase, Pro Tools, Ableton Live og andet software.
Nyt svar
Medlemsavatar
SIDwave
Forum Donator
Indlæg: 2636
Sted: Denmark

TDR Kotelnikov VS real analog ?

Indlæg af SIDwave »

Hej,

Jeg så godt Holgers anmeldelse på youtube af denne, men jeg savner en sammenligning med ægte analog comp. ?
https://www.tokyodawn.net/tdr-kotelnikov/

Er er nogen som kan sammenligne den med noget hardware ?
for eksempel en test hvor man tydeligt høre den har taget fat i en bass ?

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Det er en meningsløs sammenligning.

En analog comp har ikke nogen væsentlig egenlyd i forhold til en moderne digital comp, bare fordi den er analog.

Man kan sammenligne de funktioner og muligheder der er mellem forskellige compressorer, herunder analoge modeller - præcis som jeg gør i videoen - men det du efterspørger her giver ingen mening i praksis.

Selv en lydsammenligning mellem to compressorer i det hele taget - digitale eller analoge - er en meget svær ting at foretage objektivt fordi deres settings og interne referencepunkter sjældent kan matches. Du ender derfor op med en relativt ubrugbar enkeltstående sammenligning.

Primært ved længere tids brug og grundlæggende forståelse af de respektive comps er det muligt at danne sig et mere klart billede af styrker og svagheder.

Jeg kunne lave 10 forskellige lydeksempler med hhv. en tilfældig analog comp og Kotelnikov, dvs. 20 lydfiler i alt. Så skulle jeg på magisk vis forsøge at matche deres lyd (ikke indstillinger, da disse ikke kan matches mellem enheder, som forklaret i videoen).

Den primære forskel du (måske) kunne høre ville være forskellen mellem hvor godt jeg kunne matche de to comps, ikke hvilken der var analog og hvilken der var digital.

Statistisk set ville en sådan blindtest ende op med ca. 50% til hvert eksempel og være 100% ubrugelig til formålet. Men en sådan blindtest kan godt være brugbar, hvis man har svært ved at forstå/acceptere realiteterne, så den er ikke nødvendigvis uden værdi.

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 10829
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Jeg siger ikke at analogt udstyr ikke har berettigelser længere, slet ikke. Men det bliver lidt analog vs digitalkamera snakken om igen.
Hvad er analog VIRKELIG god til? Knobs og latency.
Hvad er digital VIRKELIG god til? Automation, recall, presets, egenstøj, pris, uendelige antal samtidig, ingen fysisk størrelse eller vægt, kan arbejde hurtigere end realtime osv..

Er latency på vej ned på digital? Ja! - Kan man allerede nu og måske endnu mere i fremtiden styre digital med knobs? Ja!
Bum...

MEN! Hvis man har et stort analog studie, og med økonomien kan fylde flere racks med Tubetech og Gyraf ville jeg da nok også være fristet til det, men plugins har bare nogle workflow fordele som for de fleste vil opveje den store fordel analog har, nemlig knobs...

Tilføjelse: Dertil skal siges at så matcher man den digitale med den analoge enhed man finder bedst, og så har den enten en fejl og andre begynder at sige at det ikke er det samme på den de bruger. Og hvis den brillierer over den digitale vil det måske/måske ikke gælde alle de andre analoge enheder.
Som Holger siger er variablerne for mange til at lave 1:1 match.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 14 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
SustainerPlayer
Medlem
Indlæg: 12411
Sted: På kanten

Indlæg af SustainerPlayer »

1. Man kan jo downloade Tokyo Dawns gratis versioner og prøve dem af kvit og frit: https://www.tokyodawn.net/tokyo-dawn-labs/ Deres gratis plugs er i en kvalitet der langt overgår mange andre dyre købe-plugs. Og i mange henseende hamler op med Fabfilter og de andre seje drenge i skolegården - de er så bare gratis.

2. Sammenligning med hardware - fair nok - men der er også en markant prisforskel. For at matche kvalitet og lyd skal man typisk op i hardware der ligger omkring de 5 cifrede beløb. Jeg ved godt der er mange, der tænder på billige 500 , eurorack og Behringer-agtige rackdimser. Og fair nok at man gerne vil have noget taktilt at sidde og fedte med. Og at resultatet sagtens kan blive "godt nok". Men det er over all bare mere end et step ned i kvalitet og lækkert workflow.

Tokyo Dawns plugs er så også meget dybe og fyldt med features. Jeg vil på ingen måde påstå, at jeg formår at bruge dem til deres fulde potentiale. Men selv når man starter med basis og så efterhånden bygger på med tricks og viden, så er de klart foran. De har også en del gode videoer liggende på deres Youtube man kan supplere op med, når man har set Holgers video.

Medlemsavatar
SIDwave
Forum Donator
Indlæg: 2636
Sted: Denmark

Indlæg af SIDwave »

ok, jeg kan godt forstå hvad du skriver Holger. :)
siger du så dermed at den er lige så godt som en hardware ?

Medlemsavatar
Smittefar
Forum Donator
Indlæg: 5191
Sted: Søborg

Indlæg af Smittefar »

Hele pointen med Kotelnikov er jo at den bryster sig at være det bedste, du kan lave digitalt (bedre end analogt). Det er ikke målet for den at være en analog kompressor.

Kotelnikov er formentlig den reneste, mest karakterløse og mest 'usynlige' kompressor, du kan forestille dig, og det er netop styrken.
Find mig på: Youtube | Facebook | Hjemmeside - eller i mit band Jump

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Men den kan *også* være ret farvet, nemlig når du aktiverer Yin og/eller Yang.

Denne farve er dog proportional med hastigheden (hurtigere = mere) og mængden (mere GR = mere farve).

Farven giver ligeordens overtoner og asymmetri. Forvrængning, om du vil.

Fordi den har meget høj oversampling, så er den meget tæt på bl.a. den måde en analog compressor “ser” sit inputsignal. Så på den front kan man godt sige den har noget til fælles med en analog compressor.

Jeg synes den har masser af karakter, men dens karakter kommer primært fra dens specielle timing.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

SIDwave skrev:ok, jeg kan godt forstå hvad du skriver Holger. :)
siger du så dermed at den er lige så godt som en hardware ?
Ja det kan man godt sige.

Men fordi compressorer er forskellige, så er der mange ting jeg stadig foretrækker fx min FCS P3S ME til.

Jeg har prøvet mit yderste, men RMS’en i P3S’eren kan noget andet. Derudover har den en optional feedback mode, hvor Kotelnikov er feed-forward.

Til gengæld kan Kotelnikov så mange andre ting, hvor den er mere fleksibel, fx FDR, variabel HPF, variabel peak/RMS, osv

Medlemsavatar
SIDwave
Forum Donator
Indlæg: 2636
Sted: Denmark

Indlæg af SIDwave »

Smittefar skrev:
Kotelnikov er formentlig den reneste, mest karakterløse og mest 'usynlige' kompressor, du kan forestille dig, og det er netop styrken.
det har jeg lagt mærke til..

Nyt svar